En gaffeltruck er et uundværligt redskab i moderne virksomheder, hvor effektiv og sikker håndtering af materialer er afgørende. Hos NordMas tilbyder vi et bredt udvalg af elektriske trucks, dieseltrucks og gastrucks, der kan tilpasses dine behov, uanset om du arbejder indendørs, udendørs eller i krævende miljøer.
Men før du investerer i en ny truck, er det vigtigt at afdække dine behov grundigt. Det sikrer, at du får en løsning, der matcher både din drift og din økonomi.
1. Hvilken type last håndterer du?
For at vælge den rigtige truck skal du kende:
- Vægten på din last
- Hvilken type paller der anvendes
- Lastens størrelse og form
- Hvor højt der skal løftes
Det er ikke nok at se på den nominelle kapacitet, du skal kende den faktiske kapacitet, som afhænger af lastens tyngdepunkt, størrelse, højde og eventuelt ekstraudstyr. Jo mere tyngdepunktet forskydes, desto lavere bliver den reelle løfteevne.
Hos NordMas hjælper vi dig med at beregne den korrekte kapacitet, så du undgår overbelastning og får en truck, der passer til dine opgaver.
2. Hvor meget skal gaffeltrucken bruges?
Overvej:
- Antal arbejdstimer pr. dag
- Antal skift
- Vedligeholdelsesbudget
- Tid til opladning eller tankning
Elektriske trucks har færre bevægelige dele og lavere serviceomkostninger. De er ideelle til flerskift og indendørs brug, især med moderne lithium-ion batterier, der kan klatlades og kræver minimal vedligeholdelse.
Diesel- og gastrucks kræver ikke opladning og kan tankes hurtigt, perfekt til udendørs brug og højintensiv drift, hvis infrastrukturen er på plads.
3. Hvilke omgivelser skal trucken køre i?
- Indendørs: Vælg en elektrisks truck, de er støjsvag, emissionsfri og økonomisk
- Udendørs: Vælg dieseltruck eller gastruck, robust og kraftfuld
- Kombineret brug: Vælg lithium-ion truck, som fungerer godt i begge miljøer
Husk at tage højde for ventilation, opladningsplads og temperaturforhold. Blysyrebatterier mister kapacitet i kulde, mens lithium-ion batterier fungerer stabilt året rundt.
4. Hvilke områder kører trucken ind i?
- Gangbredde og drejeradius
- Døråbninger og lofthøjde
- Bygningstype og gulvforhold
Trehjulede trucks har mindre drejeradius og passer til smalle gange. Firehjulede trucks giver bedre stabilitet på ujævne underlag. Vælg truck med kompakt chassis, hvis pladsen er begrænset.
5. Hvilke funktioner ønsker førerne?
- Kabine til udendørs brug
- Dæktyper til ujævne eller hvide gulve
- Evne til at køre på ramper og hældninger
- Komfort og støjniveau
En god føreroplevelse øger produktiviteten. Elektriske trucks er støjsvage og emissionsfri, hvilket giver et bedre arbejdsmiljø. Kabine, varme og sikkerhedsudstyr kan tilføjes efter behov.
6. Typer af gaffeltrucks og deres anvendelse
Hos NordMas tilbyder vi:
- Elektriske gaffeltrucks – til indendørs og kombineret brug
- Dieseltrucks – til udendørs og tunge opgaver
- Gastrucks (LPG) – til fleksibel brug med ventilation
- Pallestablere – til lager og lettere løft
- Manuelle pallestablere – til mindre opgaver og korte afstande
Vi hjælper dig med at matche trucktypen med dine specifikke behov og arbejdsforhold.
7. Masttyper og løftehøjde
- Duplex mast – til standard løfteopgaver
- Triplex mast – til høj stabling og lav mastehøjde
- Friløft – til arbejde i lokaler med lav frihøjde
Valget af mast afhænger af dine reoler, lofthøjde og stablingsbehov. Vi rådgiver dig om den optimale løsning.
8. Ny eller brugt truck – hvad skal du vælge?
- Ny truck: Tilpasning, nyeste teknologi og lang levetid
- Brugt truck: Hurtig levering, lavere pris og gennemtestet kvalitet
- Leje eller leasing: Fleksibilitet og lavere totalomkostninger
Hos NordMas tilbyder vi både salg, leasing og langtidsleje, med eller uden serviceaftale.
9. Produktivitet og sikkerhed
- Ekstraudstyr som gaffelflyt og sideskift
- Sikkerhedsfunktioner som baksensorer og lys
- Ergonomisk design og førerkomfort
En truck skal ikke bare løfte, den skal også beskytte medarbejderne og optimere arbejdsgangen.
10. Vedligeholdelse og driftsomkostninger
Elektriske trucks har lavere driftsomkostninger og færre servicebehov. Forbrændingsmotorer kræver mere vedligeholdelse, men kan være nødvendige i visse miljøer.
Vi tilbyder serviceaftaler, eftersyn og teknisk support, så din truck altid er i driftssikker stand.
11. Truckcertifikat og lovgivning
For at køre truck skal du:
- Være fyldt 18 år
- Have truckcertifikat eller relevant kørekort
- Få instruktion i den konkrete maskine
Vi rådgiver om reglerne og hjælper med at sikre, at dine medarbejdere er korrekt uddannet og certificeret.
Du kan læse meget mere om truckcertifikat lige her.
Kontakt NordMas – Få rådgivning før, under og efter købet af din gaffeltruck
Hos NordMas står vi klar med professionel rådgivning hele vejen – fra behovsafdækning og valg af truck til levering og efterfølgende service. Vi hjælper dig med at finde den rigtige model, batteritype og udstyr, så du får en truck, der matcher din virksomheds krav.
Vores engagement stopper ikke ved købet – vi tilbyder også serviceaftaler, vedligeholdelse og teknisk support, så din truck altid er i driftssikker stand.