NordMas forhandler nu Baoli

Oprettet d.

NordMas forhandler nu Baoli

NordMas kan nu tilbyde kunderne en komplet leverance til din virksomhed. Med tilføjelsen af Baoli til varekataloget kan vi levere trucks i alle størrelser med større valgmuligheder af drivlinje. Baoli hører under KION Gruppen, som også er kendt for at producere STILL, Linde, Dematic og OM Trucks. De har stor ekspertise i branchen, og vi har valgt at forhandle Baoli, fordi vi kender deres produkter og kvalitet.

Baoli tilbyder pålidelige og omkostningseffektive gaffeltrucks, der kombinerer europæisk kvalitet og ingeniørerfaring med kinesisk produktionseffektivitet. Deres produkter er kendt for at være sikre, CE-kompatible, lette at vedligeholde og økonomisk attraktive. Med et stærkt netværk af salg og eftersalgsstøtte, hurtig levering af reservedele og individuelle tekniske uddannelser for serviceteknikere, sikrer Baoli høj kundetilfredshed og en robust drift.

Anders Bloch, administrerende direktør og ejer for NordMas, fortæller: "Vi er glade for at være en del af Baoli-netværket, en stor organisation, som står bag nogle af verdens førende gaffeltruckmærker. Det betyder, at udvikling og know-how er i familien, hvilket sikrer, at fremtidens Baoli bliver en stærk maskine med gode ergonomiske egenskaber, der er tilpasset det europæiske marked."

Han tilføjer yderligere: "En anden stor fordel er, at Baoli har valgt at have et stort lager af maskiner i Europa, hvilket sikrer, at vi kan levere nye maskiner med kort leveringstid. Baoli har et godt supportteam inden for salg, reservedele samt teknisk assistance, hvis det skulle blive nødvendigt."

Vi ser meget frem til samarbejdet med Baoli og vil gerne vise deres produkter frem, når vi er med på Transport Expo i Taastrup den 7. - 8. september.